norge,historie

Forsiden

Nr. 14 .
Oslo Havnen.

Nr. 15.
Oslo, Karl Johans Gate.

Nr. 16.
Holmenkollen.

Nr. 17.
Nærøfjorden.

Nr. 18.
Bergen. Tyskerbryggen.

Nr. 19.
Hitterdalskirken.

Nr. 20.
Lofotenfiskere.

Nr. 21.
Norsk Fisker.

Nr. 22.
Hammerfest.

Nr. 23.
Nordkap.

Nr. 24.
Svalbard. Magdalenafjord

Kongerige. 323.000 km2.
2,9 Mill. Indb,
Hovedstad Oslo.
Under norsk Overhøjhed:
Svalbard 63.000 km2.
Ca. 600 Indb.

SKANDINAVIEN og Finland danner et mægtigt skjold af gamle, haarde, krystallinske Bjergarter i vor Klodes Overflade. Norge er Skjoldets høje Vestrand, mod Nord kun en smal Bræmme - Skrænten fra Toppen ved Sveriges Grænse - mod Syd et mægtigt Fjeldland, hvis højeste Top, Glittertind, (2.480 m ) er hele Nordens højeste Punkt. Spredt i det gamle Fjeld findes værdifulde Malme: Svovlkis, Kobberkis, Zinkmalm, Nikkel og Sølv. De fugtige kølige Vinde, der fra Atlanterhavet stryger ind over Norge, er ikke blot Aarsagen til Bergens bekendte Regnrigdom, men i Fjeldet bringer de Sne. Som hvide Duge ligger de største af Norges evige Snemarker spredt ud over Fjeldvidder i Kystens Nærhed. I Indlandet er Højfjeldet sjældent sneklædt om Somren, men Plantedækket minder om vore brune Heder. Det afbrydes af blanke Fjeldsøer og Moser eller stejlere Toppe. Længere nede kommer de grønne Lier med spredte, lyse Birketræer, og fra Dalene rækker mørke Granskove op ad Bjersiderne. Agerland dækker i Norge kun en Trediedel af det Areal, det har her i Landet. Hovedstaden Oslo ligger i en af de bedste Agerbrugsdistrikter. Klimaet og Bjergenes Græsgange begunstiger Sæterbrug og Kvægavl. Engang - i Istiden - var hele Skandinavien dækket af Sne og Isbræer, og det bærer Præg deraf til denne Dag. Isen høvlede alle skarpe Kanter bort af Fjeldet, saa overfladen fik et afrundet Præg, - men tillige gravede den ujævnt. Dale og Fjeldmarker fik umotiverede Huller og Volde. Vandets Afløb nu er derfor Elve, der snart breder sig ud i Søer, snart snævres ind og i høje Fald skyller ned over Klipperne. Regnrigdommen og Faldene har givet Norge et uhyre Fond af Vandkraft. Den hydroelektriske Industri omsætter landets Skove i Træmasse og Papir, fremstiller Norgesalpeter og forædler Metalmalme. Isens graven har ogsaa sin Del af Ansvaret for de talrige labyrintiske Fjorde, der fra Kysten grener sig ind i Land og knytter Folk saa intimt til Havet, at det er blevet udadvendt. I Fortiden drog Vikinger, i Nutiden Udvandrere bort fra Norges Kyster. Norges Fiskere bringer et meget stort Fiskeriudbytte hjem fra Havet. Dets Hvalfangere gaar paa Togt i det Nordlige og Sydlige Ishav. Og intet andet Land i Verden har saa stor en Handelsflaade i forhold til Befolkningstallet.