| Forsiden
Nr.
197.
Beograd.
Nr.
198.
Sarajevo. Raadhuset.
Nr.
199.
Skoplje. Den gamle Bydel.
Nr.
200 .
Split. Havnen.
|
|
Kongerige. 248.000 km2. 14,5
Mill. Indb. Hovedstad Beograd.
|
|
| JUGOSLA VIENS Natur
præges af Over gangen Fra Middelhavsomraadet til
Centraleuropa. Ved den klippefulde Adriaterhavskyst rager
langstrakte Øer frem af det dybblaa Hav, og lune Kroge har en rig,
stedsegrøn Vegetation. Inde bag K ysten
ligger en Zone af uvejsomme Kalkstensbjerge, hvis Overflade nogle Steder er fuld af
Sprækker, mens Floderne ofte baner sig vej gennem underjordiske Huler. I Landets
bjerg fulde Indre, det gamle Serbien, findes megen Egeskov. K ystens klare Himmel
aløeses her af den slørede centraleuropæiske. Paa ryddede,
jævne Skraaninger i Nærheden af Kilder ser man de gammeldags, serbiske Bondebrug, en Gruppe
Træhuse, der rum mer et helt Familiesamfund, Zadrugaen. I
Nordøst hører et Stykke af Donausletten, i Nordvest - i Kroatien og Slavonien - lidt af
Alperne med tit Landet. Tre Fjerdedele af Befolkningen lever af Landbrug. Majs og Hvede er de vigtigste Kornsorter. Vinproduktionen giver
Over
skud, og der tørres Svesker af Blommer.
Svin og Hornkvæg holdes især i Landets
nordlige Halvdel, Faar i den sydlige og
i Nordøst. Minedrift og Industri er i rask
Udvikling. Jugoslavien er Europas Nr. 2
i Produktion af Kobbermalm, Kobber,
Zinkmalm, Blymalm og Sølv. Ogsaa
Brunkul, Jernmalm og andre Mineraler produceres. Inden for Industrien maa fremhæves kemisk Industri i
Tilknytning tit Skovene og Vand kraften, Raajernsproduktion, nogen Næringsmiddel- og Tekstilindustri. |
|
