Forsiden

Nr. 1.
Dannebrog vajende paa
Grønlands Nordspids.

Nr. 2.
Flyvemaskine ved
Grønlands Østkyst.

Nr. 3.
Eskimo i Kajak.

Nr. 4.
Aarets første Skib.

Nr. 5.
Grønlandsk Vinterhytte.

Nr. 6.
Kælvende Gletscher.

 


Dansk Koloni. 2.175.600 km2.
Yderland og Kystøer: 341.700 km2.
Indb.: 16.630.
Heraf Europæere: 408. (1930).

ET GRØNLANDSK Digt begynder saaledes: "Se det mærkelige Land med Bjerg ved Bjerg i utalt Mængde, dækket af den store Indlandsis, omgærdet af vældige Ismasser og ligesom stivnet af Kulde ugæstmildt og lidet indbydende", - og slutter: " Aldrig bliver vi trætte af at beskue de Bjerge, hvor vi fik vor Plads".  Og saadan er det gaaet mange Danskere, der kom derop. Naar de først havde lært Landet at kende, tog det dem, saa de altid bevarede en Længsel efter det. Det, der gør Grønlands Kyst ugæstmild, er først og fremmest den østgrønlandske Polarstrøm. Mens den overforliggende norske Kyst - badet af Golfstrømmen - har isfri Havne Aaret rundt, er det kun om Somren, at de tætliggende Isflager, som Polarstrømmen fører ned langs Grønlands Østkyst, spredes saa meget, at Skibe kan trænge ind til den sydlige Del af den. Ved Kap Farvel bøjer Strømmen op langs Vestkysten og kan blokere denne med Is op til den 64gr. nordlig Bredde. Det første den, der kommer sydfra, faar at se af Landet, er Alpelandskaberne med de spidse Tinder, der er typiske for det sydligste Grønland. Længere oppe minder Landet med de isslebne Klipper om Norges Fjordlandskaber. Der er ogsaa Steder ved Disko og Nordgrønland, hvor man ser taffelformede Fjelde, og Østgrønland har mange vilde og storslaaede Bjerglandskaber. Der er betydelig Forskel paa Klimaet mod Syd og Nord i Vestgrønland. Mens det kendte Kryolitbrud i Ivigtut har -7,6 gr. og 9,7 gr. i Middeltemperatur for koldeste og varmeste Maaned, har Upernivik -22,8 gr. og 5 gr. for de samme Maaneder. I det forholdsvis milde Sydgrønland med aabent Vand hele Aaret spiller Kajakken den største Rolle; nordligere, hvor Kystfarvandet længe er islagt, er Hundeslædens Domæne. Hvor den isfri Del af Vestkysten er bredest, kan man inde ved Fjordene finde dejlige Steder med lyngklædte Bakker og Dale, der minder om Jylland, og mange Rensdyr. Selv Nordøstgrønland har vegetationsrige Strækninger om Somren, og her færdes Moskusoksen. Men andre Steder er Grønlænderen klemt inde paa den magre Fjeldmark mellem det islagte Hav og Indlandsisen, og det er hans Daad, at han under disse Forhold med en højt udviklet Jægerkultur har kunnet opretholde Livet. Efterhaanden som de Søpattedyr, Grønlænderne især lever af, bliver færre, træder Fiskeriet i Forgrunden, og den danske Regering søger at værne om den Reservekapital, Landets egen Vildtbestand er. For dansk Videnskab er Grønland blevet et af de Felter, der binder den til den store Verden. Vi kan blot nævne Knud Rasmussen, der med Udgangspunkt i sin Forstaaelse af  Grønlandske Befolkning blev den, der bedst af alle har formaaet at tolke eskimoisk Folkesind.