Forsiden

Nr. 7.
Thorshavn.

Nr. 8.
Suderøs Vestkyst.

Nr. 9.
Kvæget bringes
på Græs.

nr. 10.
Tørring af Klipfisk.

Dansk Amt.
1399 km2.

24.200 Indb.
(1930)
FÆRØERNE er en Rest af et stort vulkansk Land, hvis Toppe laa Nordvest for Øerne. Vandløbene paa denne Del af Vulkanens Skraaning fulgte Hovedfaldet mod Sydøst. Istidens Gletschere uddybede Dalene, som Havet senere trængte ind i, saa den oprindelig sammenhængene Basaltmasse nu er delt i en Række Øer, adskilt ved Sunde og Fjorde med Hovedretning Nordvest- Sydøst. De enkelte Øer er Plateauer med Hældning i samme Retning, Nord- og Vestkysterne staar stejlt indtil 700 m op fra Havet, mens Øst- og Sydkysterne er mere tilgængelige. Klimaet præges af Oceanet. I Thorshavn er Januars Middeltemperatur 3,2 gr, men Juli Maaned er med 10,8 gr. ikke varmere end vor Maj. Nedbøren er stor. Den stærke Blæst hemmer Plantevæksten paa Fjeldet og umuliggør næsten overalt Trævækst. Græs breder sig over store Arealer, paa de frodigste Steder med mange Blomster. Paa Hjemmemarkerne ved Bygderne avles Hø, Kartofler og Rodfrugter. Uden for dem, i Udmarken, "Haugen", græsser Kreaturerne, mest Faar, hvoraf Færøerne har 71.400 (1930). Store, nye Vejanlæg synes dog nu at skulle føre til Opdyrkning i Udmarken. Hoveerhvervet er fiskeriet, som nu drives med Motorbaade under Island og Grønland. Hvalfangst og især Fangst af Søfugle er ogsaa Indtægtskilder af Betydning.